Med dybe rødder i Island, men bosiddende i Danmark siden 1975, har Hannas musik og tekster en umiskendelig nordisk tone. Hendes omfattende repertoire består af egne melodier og tekster, som suppleres med udvalgte viser og sange fra alle de nordiske lande.

Holger Bjørnholt-Fink

Det er sange om glæde, længsel, kærlighed og savn. Sange som opmuntrer og sange som maner til eftertanke. Altid sange med indhold og med emner som vedkommer os alle. Med sin charmerende islandske accent krydrer Hanna Ragnarsdóttir musikken med små anekdoter om sangenes indhold og oprindelse.

Du skriver tit meget personlige sange. Oplever du, at du får respons fra publikum på det?

– Når jeg skriver personlige tekster, er det fordi, jeg har det bedst med det, i stedet for at finde på noget. 
Jeg har mistet tre søskende på ganske få år på grund af kræft. Det var meget barskt. Modsat har jeg også skrevet om/til mine børn og børnebørn. De er en stor glæde for mig.

Det at få børnebørn er helt fantastisk, og det er meget naturligt for mig at skrive sange om den betydning, de har for mig. Det er kærlighed og en stor oplevelse for mig. Farmors øjesten skrev jeg samme år, som to af mine søskende døde, så hans fødsel var en stor glæde midt i al sorgen. Min søster hørte om fødslen ganske få dage før, hun døde. Det var en stor ting. Derfor handler første vers i sangen om, at hans fødsel er et lys i mørket for mig

Jeg har selvfølgelig også skrevet en del sange til min kære sømand, som har sejlet på fragtskibe over hele verden som kaptajn. Og i de lange perioder som han har været ude på havet, har der været rigelig tid til at længes, savne ham og fordybe sig i en sang. 

Teksterne kommer ikke flyvende til mig; melodierne kommer nærmest væltende ind over mig, men teksterne skal jeg som regel bakse en del med.

Det får mig til at tænke på Leonard Cohen. Han udtalte engang, at han måtte grave dybt og længe efter tekster, før han syntes, at han fandt noget guld.

– Ja, sådan er det.

Du har jo oplevet både dansk og islandsk kultur. Oplever du en forskel her?

– Den danske humor! Den er lidt speciel og den danske ironi. Den kunne være svær at sluge de første år, efter at jeg var kommet til Danmark. Glade og festlige mennesker som elsker at «hygge», mine landsmænd islændingene er nok lidt mere reserverede. Men jeg føler mig hjemme i begge lande. Over 40 år i Danmark er lang tid, men mine rødder og mit hjerte vil altid være i Island. 

Og så det med at begynde at synge på dansk. Det var ikke altid let, det kan jeg love dig. Jeg fik, hvad skal jeg sige, en del meget hård kritik. Det gjorde nas! 

Og folk var lidt nedladende over for mig, når jeg optrådte; det var ikke altid sjovt. Dansk er et meget svært sprog at udtale korrekt. Men jeg er stædig, så jeg blev ved og blev ved, selvom det ikke var behageligt, det, jeg var ude for. Til gengæld har jeg så ofte fået at vide, at jeg synger meget tydeligt, og det er publikum generelt meget glade for, specielt ældre mennesker.

Jeg har jo som før nævnt ikke så let ved at skrive tekster, men så kastede jeg mig over tekster af gamle islandske digtere, meget fine digte, som jeg skrev melodier til igennem årene. 

Hanna RagnarsdóttirJeg kom så til Danmark i ’75 sammen med min mand og min ældste søn og begyndte i Visens Venner et par år efter, omkring 1980. Men så skulle jeg til at synge på dansk, og så manglede jeg danske tekster. Jeg var ikke begyndt at skrive danske tekster dengang, men så købte jeg Halfdan Rasmussens Tosserier, og det kan virke lidt mærkeligt, at jeg valgte noget, der er så indforstået og svært for en udlænding at forstå. Men jeg skrev melodier til en masse tosserier, og det rystede de lidt på hovedet af i Visens Venner i Svendborg, for det var jo langtfra altid, at jeg havde forstået, hvad teksterne handlede om. Jeg kom f.eks. til at lave en munter melodi til en sørgelig tekst og omvendt, men jeg blev ved med Halfdan. Med årene gik det hele bedre, og jeg fik ros og anerkendelse fra ham personligt i nogle breve som han skrev til mig, og tilladelse til at skrive melodier til hans digte. Det var jeg rigtig glad for. 

Og med årene begyndte jeg så selv at skrive tekster til mine melodier.

Er der så forskel i indholdet, når du skriver på henholdsvis dansk og islandsk?

– Jeg skriver meget sjældent tekster på islandsk! Jeg er så heldig at en af mine kusiner i Island skriver de flotteste tekster, som jeg så sætter musik til. Et rigtig hyggeligt samarbejde. Og når jeg indspiller dem, sørger jeg for at lave en enkel oversættelse til dansk, som trykkes sammen med cd’en. Folk er glade for, at de kan læse, hvad den islandske tekst handler om. 

Jeg har udgivet 7 cd’er i årenes løb, de indeholder sange på begge sprog, det er mest naturligt for mig. 

Jeg er ikke den store poet, men mine danske tekster får meget god og fin respons og ros fra publikum. De kan nok være lidt banale nogle gange, men indholdet kommer altid fra hjertet, og de er ærlige og nemme at forstå. Og så er jeg så heldig at kende en dygtig visesangerinde fra Sjælland, som skriver gode tekster til nogle af mine melodier. Det giver en god variation og en anden stil. Og stemning. 

Hvordan oplever du et dansk publikums reaktion, når du synger på islandsk?

– Rigtig meget positivt. Folk fortæller mig at der er en speciel melakonisk stemning over mine islandske sange, og det kan de godt lide. Igennem årene har jeg optrådt med trio, duo og også alene med min guitar rundt i hele Danmark til mange meget forskellige arrangementer. 

Jeg har også været tre gange på turne i Island, med mine musikere, og islændingene vil gerne høre både de danske og de islandske sange.

Når jeg giver koncert, laver jeg altid et program med en god blanding af mine egne sange på islandsk og dansk og kendte viser og sange fra den nordiske sangskat. Bl.a. sange af Kaj Normann Andersen, Carl Nielsen, Halfdan Rasmussen, Sigfred Pedersen, Birger Sjöberg og C.M. Bellman. Krydret med lidt fællessang, det giver altid en god stemning og nærvær. 

Optræder du i det øvrige Norden?

– Nej, ikke rigtig. Jeg har faktisk været på turné i Sørlandet i Norge sammen med visesangere fra hele Norden. Det var en stor oplevelse. Det er nu 30 år siden. Vi boede på en båd og sejlede fra by til by og optrådte alle mulige steder. Der var folk fra både Norge, Danmark, Sverige og Finland. Det var en meget fin oplevelse.

Jeg har været i Finland engang, hvor der blev afholdt en islandsk kulturfestival, og jeg skulle være den islandske troubadour. I Sverige har jeg kun været på et visekursus. Men jeg har sunget en del i Tyskland.

Min trofaste og meget dygtige guitarist igennem de sidste ca. 27 år Jon Kjærran stammer fra Norge. Vi har haft mange gode spillejobs sammen rundt i landet, og han medvirker som guitarist på mine cd-indspilninger Vi har en god kemi og et godt samarbejde med to guitarer og to stemmer; en fornøjelse hver gang. 

Hvad har du af fremtidsplaner?

– Jeg kunne godt tænke mig at komme til Norge og Sverige, men det kræver forbindelser, som jeg ikke har. 

Jeg bliver ved med at skrive nye sange om de ting som fylder min hverdag og som brænder på. Det giver mig en stor glæde at glemme alt omkring mig, sætte mig ned med min guitar og prøve på at lave en ny tekst og en ny melodi. Det er en skøn oplevelse. Og jeg har lavet seks nye sange som starten til en ny cd.

Men ellers vil jeg gerne blive ved med at synge så længe, jeg kan og nyde livet og glædes sammen med min mand, mine børn og mine børnebørn.