Denne platen har jeg egentlig ventet på. Her finner du et knippe av Sigfrid Pedersens udødelige viser; til overmål tolket av dyktige artister. Fremføringene er spenstige; i moderne drakt. Visene i seg selv er tidløse.
(Denne omtalen sto på sidene til Norsk Viseforum i 2003. Anmelderen har ikke signert artikkelen.)
Tekstene står for seg selv – Persongalleriet er burleskt -Hvem kjenner ikke Katinka, Søren Bramfri, Skærslipperen eller Anne Mari. Du kjenner sikkert også historiene om dem /fortellingene deres. Gjør du det ikke, så la deg rive med. Denne cd’en gir deg en fin mulighet til å bli fortrolig med dem og mange andre.
Musikken er behagelig – lett jazzifisert – og av og til ligger vokalisten «litt bakpå». Kledelig. Enkelte vil kanskje reagere litt på dette. Det har skjedd i Danmark, men.. hva er egentlig ei vise? Er det en tekst til enkelt akkustisk akkompagnement eller kan man tillate seg andre ting også? Personlig mener jeg at ei vise er en enhet hvor teksten står i forsetet og musikken bygger opp om dens innhold. Ut ifra en slik definisjon står man litt friere. Og da blir denne platen ei nydelig viseplate (som skaper debatt? på samme måte som f.eks den norske rockeplata «Med blanke ark» – sanger av Alf Prøysen gjorde det.
La meg si det rett ut. Jeg falt for denne samlingen med Sigfrid Pedersen. Jeg hører på den om og om igjen og oppdager stadig nye detaljer.
Gitt ut på: Exlibris EXLCD 30094 og bør kunne skaffes i plateforretningene.
Fra den danske vaskeseddelen:
Landets bedste visesangere hylder den bramfri digter Sigfred Pedersen på hans 100 års dag
Viser som Tørresnoren, Katinka Katinka og Nu går våren gennem Nyhavn er blevet til klassikere i den danske sangskat. Skrevet af viseforfatteren Sigfred Pedersen, der ville være blevet 100 år den 10. marts 2003. Han er det nærmeste vi kommer på et dansk svar på Evert Taube. Omkring en snes af landets bedste visesangere hylder nu Sigfred Pedersen på en CD med hans viser, der udkom den 3. marts.
Til mange af hans viser knytter der sig sjove anekdoter, for eksempel skrev han en af sine allermest kendte sange, Katinka, Katinka, samme dag som han dumpede til embedseksamen. Hans kone Birthe var netop blevet færdig med at sy et smukt kludetæppe med motivet Katinka og Søren, da Sigfred kom hjem og nedslået meddelte eksamensresultatet. Han fik han øje på tæppet, gik ind til sig selv og lukkede døren. En time senere vendte han strålende glad tilbage med digtet om Katinka og Søren. Vennen og komponisten Niels Clemmensen satte siden hen musik til og gik til musikforlaget Wilhelm Hansen med noden, men forlaget afslog at udgive den med begrundelsen: “Den sang vil aldrig blive sunget”.
At Sigfred P. mestrede såvel det sørgmodige som det lystige bevistes i 1933, hvor bogsamlingen’ Nye og sørgelige Viser” udkom. I indholdsfortegnelsen satte Sigfred stjerner ved de viser, der var sørgelige, og To hvide liljer og en knækket søjle var en blandt 15 ud af i alt 35, der fik stjerne.
Om Skærslipperens Forårssang har Sigfred P. fortalt, at den beskriver en omvandrende skærslipper, der i hans barndom kom til landsbyen to gange årligt. “Bønderne kunne ikke rigtigt lide ham, men jeg stjal min fars brændevinsflaske og lagde den op i høet til ham. Når han havde tømt den, sang han gamle markedsviser for mig”. Flere af Sigfred P.s kendte viser var bestillingsopgaver, som for eksempel Med Amor som blind passager. Et rutebilfirma i Herning havde jubilæum og kom på den ide at fejre det ved at bestille en vise hos Sigfred P, og resultatet er Bussen, som sangen også hedder. Ruten strækker sig fra Herning til Skjern. Hans sange fik udbredelse på de sjoveste måder, som for eksempel Tørresnoren, der er skrevet i 1955 efter at Sigfred P. er flyttet til Sletten i Nordsjælland. Musikforlaget Imudico havde eneforhandling af visen og lod den trykke på brevkort, som blev solgt. Derfor kunne den ikke gengives i bogsamlinger. Til gengæld forekommer Tørresnoren med en frodig BH på en bronzemindeplade for digteren udført af billedhuggerne Eiler Madsen og Keld Moseholm og opsat på Harndrup gamle skole i 1986.
Hans sange er moderne folkeviser, som på hyldestCDen viderebringes i en mundtlig tradition, måske ikke altid helt, sådan som sangen oprindelig er skrevet, men med de forandringer, der opstår, når man lærer sangen via andres mundtlige overlevering.
Blandt de medvirkende er Povl Dissing, der sammen med sine sønner og vennen Las giver Skærslipperens forårssang i en Tom Waits inspireret version, Theis Jensen med Nu går våren gennem Nyhavn, Fin Alfred, Morten Alfred Høirup og Harald Haugaard med Labradorvisen, Eva Madsen med Ravhjertet, Erik Grip med Katinka, Katinka – også kaldet Søren Bramfris Vise, og Flemming Krøll med Nyhavnsnætter, Peter Vesth med Det pusler alle vegne, mens Dræsinebanden synger Med Amor som blindpassager.
Trioen “Urolige hjerter” bestående af de unge sangerinder Franka Abrahamsen, Sidse Holte og Line Felding, bekræfter med deres Lørdagspigerneinspirerede version af Jeg plukker fløjlsgræs, at også de unge generationer kan holde af Sigfred Pedersens lune. Peter Abrahamsen synger sømandsvisen Anne Mari, og Henrik Strube fortæller om to skikkelser fra nyhavn Mørke Manja og Lyse Lis.
Blandt de medvirkende musikere er øvrigt Torben Kjær, Leonardo Pedersen, Ole Skipper Moesgaard, Perry Stenbäck, Peter Brander, Martin Jønsson.
Sigfred Pedersen er født i Harndrup på Nordfyn. Allerede som ganske ung begyndte han at digte, men tog først en cand. polit. embedseksamen og arbejdede i nogle år i et forsikringsselskab, før han valgte boherrelivet i Minefeltet i København. Sigfred Pedersen var særligt tiltrukket af Nyhavn, som med sine farverige skikkelser og sørgmuntre skæbner blev omdrejningspunktet for en meget stor del af hans digte og viser, som regel altid med en lille pudsig pointe i de sidste sætninger.
Sigfred Pedersen og komponisten Niels Clemmensen, der i mange år satte musik til Sigfreds tekster, forestod med stor succes underholdningen på cafeer og kroer som Fugleburet, La Reine og Wessels Kro, som Sigfred Pedersen selv drev i nogle år. Københavnerlivet blev senere skiftet ud med mere landlige omgivelser i Nordsjælland, hvor han døde alt for tidligt i 1967.
Publisert: Før 2006.